DANSKE MEDIER IGENNEM DE SIDSTE 100 ÅR.
Her på siden vil du støde på begreber og ord, som du kan læse mere om i Marions håndbog bog i mediumskab.
MARION DAMPIER-JEANS
MARION:
I gennem mange år har jeg fået det vi kalder Apporter, som er gaver fra den anden verden .
Både i mine seancer, i mit hjem, i busser, på gaderne og i mange forskellige lande - har jeg modtaget dem.
Ofte er det mønter og sten, som er givet i, taknemmelighed fra den anden verden.
De sidste penge jeg fik, var hjemme i mit hjem i London. De lå i en lang linje, med præcis afstand imellem mønterne. Det var ikke Simon, (marions mand) og det var heller ikke mig selv.
Vores kat Fisk, kunne jo ikke lave dette , og vi er kun mig og Simon i huset .
3 dage efter, så forsvandt mønterne, ingen af os havde fjernet dem.
Møntern (på billede herover) var amerikanske mønter, som der fald alle steder henne, i køkkenet, badeværelse, i gangen og udenfor.
I Tyskland, fik jeg en hilsen fra Einer Nielsen, der skrev en besked på et vox papir og foldede, det ind i en vox bold. Beskeden var, at han var glad for mit arbejde og at jeg havde åbnet det Åndelige igen i Danmark. Han kaldte det for det gamle spirituelle. Han var glad for mit arbejde lige som, de mange gode Danske medier, som forstod deres filosofi og meningen med det Åndelige. (læs mere herom på siden)
Einers underskrift og sproget blev identificeret, af hans datter. Det danske sprog, var formuleret på gammel dansk - dette, bekræftede var den danske journalist på Jyllandsposten - Poul Black.
På denne side arbejder vi på at fortælle om de gamle spiritistiske medier, som arbejdede med fysisk medieskab tilbage i 1930 og frem til i dag.
Vi er startet op med at skrive kort om Einer Nielsen og senere kommer der fortællinger om Svend Türk og Anna Meloni Rasmussen.
Marion arbejder i øjeblikket på en lydfil, hvor hun vil fortælle - på hendes helt egen måde - om de danske medier, som var kendt i hele verdenen.
Vi vil forsøge at forklare om den kobling der er imellem de 3 nævnte medier og det kendskab til deres arbejde, som faktisk kun er Marion der i dag kan fortælle om. Da hun har siddet i fysiske cirkler - hvor Einer Nielsen, er kommet igennem til hende. Rigmor Lepper, som via direct voice i Lysets hus, har giver Marion beskeder om dokumenter. Marion har modtaget apports fra den åndelige verden (se foto herover) - gaver bragt til Marion, i anerkendelse, af hendes store og dedikerede arbejde til det spirituelle og arbejdet med det fysiske medieskab.
EINER NIELSEN'S SALMEBOG
Igennem mange år har jeg modtaget ting, fra flere danske fysiske medier, som i gamle dage enten har siddet i fysiske cirkler eller arbejdet inden for det åndelige samfund i Danmark.
Denne lille bog tilhørte Einer Nielsen, som jeg har fået af min veninde Jane. Hendes bedsteforældre sad i Einers fysiske cirkel. De lærte Einer rigtig godt at kende. Han forærerede bogen til Janes bedsteforældre og inden Jane døde, sagde hun at jeg skulle have den.
Einer Nielsen, kom igennem til mig i min egen fysiske cirkel i London i 1989. Han fortalte mig at jeg skulle tilbage til Danmark for at arbejde. Han sagde desuden at spiritismen var gået helt skæv i Danmark. Han kunne ikke genkende det mere, heller ikke i sin egen kirke – i Daniel kirken, på Nørrebro i København. Siden 1989, har Einer Nielsen materialiseret sig, på flere forskellige måder igennem alle årene, i de fysiske cirkler, jeg har siddet i.
EINER NIELSEN 1894 - 1965
Einar nielsen, blev som medie kendt og søgt af tusinder af mennesker. I 1911 som 17' årig, holdte han allerede sin første seance. han arbejdede resten af sit liv såvel for videnskaben, som for utalige, der forstod at værdsætte hans meget store mediale evner. i 1960 blev han inviteret som æres- og hædersgæst til den spiritualistiske verdenskongres i London.
Fra bogen "Mennesker og ånder" af Einar Nielsen.
"Da jeg var 15 år, kom jeg ind i en sygdomsperiode; ingen læge vidste, hvad jeg fejlede: der kunne kun konstateres, at jeg altid havde feber, og at jeg altid var træt. Jeg blev taget ud af min lære, og da sommeren kom, blev jeg sent på landet. Der genvandt jeg mine kræfter, og samtidig blev mine psykiske evner stærkere. Nu have jeg forbindelse med mine åndelige venner hver dag. Når jeg havde fri fra kontoret, tog jeg del i fodbold og svømning, det sidste var især min intresse. Da jeg var 16 år, fandt min første trance sted, og det varede ikke længe, før jeg blev kendt i større kredse, og dette førte til, at jeg kom sammen med de interessanteste mennesker, såvel inden for videnskab som blandt lægfolk, og det er om mine oplevelser med alle disse mennesker, jeg i det følgende afsnit af denne bog vil fortælle. "
Fra bogen "Vejen mellem himmel og jord". Første udgave i 1932
En seance i RMS den 1. marts 1913
Referatet er skrevet paa Grundlag af en Beretning, som straks efter Seancens Slutning blev affattet og underskevet af samtlige 13 Deltgere, alle ansete Roskilde-Borgere. Mediet havde paa egen Foranlednng været under sikker Opsigt hvert Øjeblik fra sin Ankomst, til Seancen fandt Sted. Før Seancen blev Deltagerne uden forudgaaende Aftale enige om at undersøge hiandens Lommer, ogsaa mediets naturligvis. I det hele taget er mediet yderst velvillig og forstaaende overfor Kontrolforanstaltninger og kræver selv ofte disse anvendte. Deltagerne dannede Haandkæde, og hver kontrollerede sin Sidemand. Kæden blev kun brudt under sidstnævnte Tilfælde blev de nærmestsiddendes Hænder sammenføjet imens alle Døre blev lukkede, og Lysende slukkedes. Efter 2 minutters Forløb bragtes fra et udenfor Kæden staaende Klaver, et Visitkort-Fotografi med Ramme og Glas stående, ind i Kæden og faldt ned på gulvet. Klaveret staar ved en anden Væg end den, ved hvilken Mediet sad. Derefter begyndet et i Midten af Kæden staaende rebenet Salonbord vis Diameter er ca. 2 Alen og af Vægt ca. 50 pd., at bevæge sig voldsomt, hvilket vedvarende til Seancens Slutnihng
Svend Türk 1897 - 1954
Fra Wikiedia:
Sven Türck (18. oktober 1897 i København – 5. januar 1954 sammesteds) var en dansk fotograf, der havde et alsidigt repertoire, og som primært virkede i 1930'erne og 1940'erne. Han foretog mere end 70.000 optagelser af dagligliv, nationale symboler, begivenheder, forretninger og personer, hvoraf næsten alle befinder sig på Det Kongelige Bibliotek. Türcks billeder af mellemkrigstidens Danmark er stadig efterspurgte som illustrationer i aktuelle publikationer med historisk indhold og har en central betydning som kultur- og mentalitetshistorisk arkivalie. Türck er dokumentaristen, der er med, når børnene hinker i gården, eller sneen fyger blandt julehandlende på Strøget. Han fanger sollyset og søndagsstemningen under trækronerne i Dyrehaven, og han optager et utal af billeder af historiske bygninger, moderne arkitektur, havne, broer osv. Han vælger sine motiver med omhu og med det sigte at fastholde det smukke, det glade og frie.
1930ernes krise, massearbejdsløshed og sociale nød finder vi ikke i Türcks univers.
I 1945 udgav Türck bogen Jeg var dus med Aanderne, som gennem fotografier viste bevægelse af møbler uden påviselig årsag, og som blev opfattet som et forsvar for psykokinese.